CD-Anmeldelser SØG udskriv
  Nyhedsavisen 7/4 2008  

I Stedet for en Tatovering  4 stjerner  af Rune Skyum-Nielsen:
..ofte lykkes det faktisk Rasmus Nøhr at finde det smukke i det, vi stirrer os blinde på og glemmer at glædes over. Når han synger om »plænen fuld af modne bær« i ’Alderspræsident’, om at »stå på tå« for at kysse én med »høje hæle på« i ’Du Lyser Op’ eller at bære ekskæresten ind i seng, som dengang de stadig hang sammen i ’Vi Var’. Billederne mærkes, og de spiller fint sammen med en flok små og regelrette popperler – skabt på varm vellyd af rytmeguitar, hammond orgel, percussion og strygere.

  BT 5/4/2008  
I Stedet for en Tatovering  5 stjerner  af HENNING HØEG :
..Det lyder denne gang af både klassisk pop, lidt folk, rock og såmænd en enkelt knivspids disko (Du lyser op). Og lige meget hvilken stilretning Rasmus og bandet peger ud, så føres skuden fremad med en uimodståelige blanding af kompetence, sprællende spillelyst og en næsten guddommeligt inspiration. En skøn skive!
  Nordjyske.dk 30/3/2008  
I Stedet for en Tatovering  5 stjerner  af Ove Nørhave:
..Og det tager ikke lang tid at finde et par stærkt sang- og humørsmittende sange, der snildt kan spille (og synge) lige op med "Sommer i Europa", først og fremmest den umådelige gademusikant-kække hyldest til livsglæden på en sommerdag i parken, hvor man selv og en gammel ven viser sig at være den ældste...
  www.aoaa.dk 27/3/2008  

I Stedet for en Tatovering  4 stjerner  af Alt om Århus:
..En tredje af samme slags balancerer på kanten til en overdosis, men Rasmus Nøhr formår alligevel med sine lette kompositioner og smittende charme at hive stikket hjem...

  Berlingske 30/3/2008  
I Stedet for en Tatovering  3 stjerner  af Thomas Søie Hansen:
..Rasmus Nøhr besynger sig selv versus kærligheden på sin egensindige og fjollede måde, og denne gang fylder aldersaspektet, Nøhr er 36 år, en del i kærlighedskonteksten.
Grundlæggende evner københavneren at skive sine popsange, så de langsomt men sikkert sniger sig ind på lytteren. Han er fremdeles en af den slags kunstnere, det er endog meget svært at have noget imod. ..
  dr.dk marts 2008  

I Stedet for en Tatovering  4 stjerner  af Carsten Holm:
..Typiske Rasmus Nøhr betragtninger. Fine og flotte melodier, der har en inderlighed i teksten og nærvær i stemmen, som er Rasmus, når han er bedst og mest genial. Dér, hvor han er en ener, og hvor sangene kunne fungere lige godt, med eller uden band. ..

  Ekstrabladet 30/3/2008  
3 stjerner  af Peter Albrechtsen:
..’I stedet for en tatovering’ har sine gode øjeblikke, men de er spredt for alle vinde, og det fatale problem er, at københavneren lider af samme sygdom som kollegerne: Hans overgearet kække poesi er polstret med banaliteter og børnehaverim...
  www.gaffa.dk 31/3/2008  
I Stedet for en Tatovering  4 stjerner  af Jan Opstrup Poulse:
..Rasmus Nøhr formår at vokse i sangene, hvor han har udviklet sin vokal og fastholder den melodiske fremgang, som var tydelig på Lykkelig Smutning. I Stedet For En Tatovering byder på mere fyldige og formfuldendte popsange, der viser sangskriveren fra den ønskede modne side. ..
  Jydske Vestkysten marts 2008  
4 stjerner  af Peter Tougaard:
..»I stedet for en tatovering« er rendyrket pop, der gør op med glad spillemandskonceptet fra de to foregående cd’er.
Nøhr har taget skridtet fuldt ud og toner rent flag med stryger og blæser-orkestrering som baggrund for sine parforholdsbetragtninger.
Som Nøhr før har demonstreret, er han skarp til at komponere gode melodier og gøre hverdagens trivielle dramaer til stille og fængende poesi. ..
  Jyllandsposten 1/4/2008  
I Stedet for en Tatovering  2 stjerner  af PETER SCHOLLERT:
..Når jeg lytter til Nøhrs tredje album, kan jeg også kun nå frem til, at han gemmer sig bag en masse ord, der i virkeligheden ikke siger ret meget, og en produktion, der først og fremmest udstråler professionalisme...
  Metroxpress 31/3/2008  
I Stedet for en Tatovering  3 stjerner  af Rasmus Junge:
..Der lægges solidt fra land med den velturnerede, små­melankolske førstesingle ‘Alderspræsident’, om end en fejl-castet saxofonsolo hen mod slutningen slår skår i glæden.
På ‘Tættest på’ hober sproglige banaliteter som ‘Verden er din, hvis du vil ha’ den’ og ‘Orv, hvor er du smuk i stjerneskær’ sig til gengæld op, så ens tæer danser ‘tête à tête’ i hjemmeskoen...
  Politiken i byen 28/3/2008  
I Stedet for en Tatovering  3 hjerter  af Simon Lund:
..Den ubegribeligt glade Rasmus Nøhr har igen begået en samling blåøjede popsange. Det mest irriterende ved dem er, at man får dem på hjernen. I dagevis.
  Extra Bladet 1/3/2006  
Lykkelig Smutning  4 stjerner  af Thomas Treo:
..en nænsom eksplosion af forhutlet underfundighed og håbløs romantik. Det er frydefulde sange med smil på læben, tomme lommer og en ukuelig tro på dagligdagensmagi og den store kærlighed..
  BT 26/2/2006  

Lykkelig Smutning  5 stjerner  fra Henning Høeg:
Vi kan allesammen få fornemmelsen af boblende lykke og pludselig magi, når vi ser og føler hverdagens små almindeligheder omkring os. Men Rasmus Nøhr er en af de få, der også sætter ord og musik på oplevelsen. Og det gør han med skønt resultat på sin nye cd, "Lykkelig Smutning"....sprudlende nye sange, der tigger om at blive trykket af til forårets koncerter.

  gaffa.dk 27/2/2006  
Lykkelig Smutning 5 stjerner
Jan Opstrup Poulsen har allerede anmeldt det nye album og skriver bl.a.:
...giver den ellers vellykkede debut totalt baghjul. Musikaliteten, sangene, produktionen og sangen – alt er blevet en tand bedre på et ekstremt humørsmittende album, som flere generationer kan lytte med på.
Læs videre på gaffa.dk
  soundvenu.com 3/3/2006  

Lykkelig Smutning  5 stjerner  fra Caspar Tribler, under overskriften "Fra vinterviser til sommersange":
..mange smukke godbidder i jordforbindelsen, som når Nøhr flirter i den herlige 'Sommer i Europa': »Mærk mig tegne solen, så du rødmer under kjolen«. Nutidens Søren Kragh Jakobsen!
...Læs mere på soundvenu.com

  Politiken 3/3/2006  
Lykkelig Smutning  4 hjerter  fra Dorte Hygum Sørensen.
...så er der hele tiden også noget andet på spil:Det kan være et overraskende stilskift. det er tit en udvidende strøtanke..Rimelig almindelig er Rasmus Nøhr, men han er god til at være det. han går ind i sine sange og leger med stemmekraft og stemninger, så der kommer flere lag...
  berlingske.dk 6/6/2006  

Lykkelig Smutning  4 stjerner   fra Thomas Søie Hansen
Nøhrs nye sange fremføres med en mørkere tone og udtrykket bærer tydeligt præg af en langt mere organisk og rustik 70er bandlyd...

  Berlingske Tidende okt. 2004  
Rasmus Nøhr    
... Tonerne er lavmælte rytmespor i løstspillede afkroge som folk, reggae, jazz og pop. Typisk sange, som er opstået og stadig kan spilles af Rasmus Nøhr alene på guitaren foran Nemoland en søndag eftermiddag. Hyggelige sange, nostalgiske, lethumoristiske, letalvorlige. Langt fra prangende, slet ikke påtrængende, nærmere behageligt, uforpligtende selskab som en go' gammel ven. ......  -  Af Thomas Søie Hansen
  Jyllandsposten okt. 2004  
Rasmus Nøhr: 'Rasmus Nøhr' (Copenhagen)

Rasmus Nøhr melder sig med sit debut-album i flokken af af unge mænd, der har noget på hjerte. I Rasmus Nøhrs tilfælde er der sket en forvandling fra sorgløs yuppie til "blød mand". Derfor har pladen på nogle måder et lidt for stærkt præg af noget selvforstærkende personligt. Hans små fortællinger er dog tilpas "skæve" til, at man bliver hængende. -uc-

 
Samlet af :Ulla  UEBWEB