'Slave i Danmark'  
Her kan du følge med fra starten i BT-klummerne.
Rasmus Nøhr, Oliver Bjerrehuus og Robert Hansen er gået sammen og har startet 'Slave i Danmark'-kampagnen i kampen for at få ændret forholdene for ofre for menneskehandel og indsamle penge til et safehouse. B.T. bakker drengene op.
Ud af Hullet  
Når man er dep, enten det nu er fordi tøsen er skredet, eller man bare er godt flad efter en gang frivillig selvlemlæstelse, så må man se at komme op af sofaen og ud af hullet. Bortset fra at det er en god ta-dig-sammen-sang, kan jeg forestille mig at den bli'r et polterabendhit. En rigtig ungkarlesang er det. Fra det nye album Lykkelig Smutning.
Lykkelig Smutning  
Dum dum dum...Titelmelodien fra Rasmus nye album.
Sommer i Europa  
Klip fra sangen Sommer i Europa, den første single fra albummet Lykkelig Smutning. Sangen handler om længsel efter lyset under den lange københavnske gråvinter. Og på forunderlig vis bliver vinteren mere overkommelig af at lytte til sangen.
Live fra Train  
Til alle jer, der ikke kunne se dk4-udsendelsen. Her er et klip fra den. Hele DVD'en kan nu købes i sampak med debut-CDen.
Video fra Laura  
Jeg hedder Laura. Det er mig som har tegnet alle tegningerne til pizzabudet. Først tegnede jeg dem på papir. Bagefter farvede jeg dem på computeren. Jeg er 8 år og går i 2. kl. men da jeg tegnede dem var jeg 7. Dengang gik jeg i 1. kl. Når jeg har fri spiller jeg håndbold og leger med mine venner og med mine 2 hunde. Jeg kan godt lide Rasmus Nøhr. En aften var jeg med min far og mor i Århus og høre ham synge. Jeg synes at pizzabudet er en rigtig god sang. Derfor tegnede jeg tegninger til sangen. Bagefter hjalp min storebror og min mor med at lave dem til en film.
Mange hilsner Laura
Kysse under S..  
”Kysse Under Stjernerne” handler om det svære ved at få åbnet snakken med den eneste ene. Hvad skal man sige til hende? Hvordan taler man til hende? Hvor meget kan man sige uden at lyve? Det hele musikalsk diskret understøttet af et elegant underdrejet, men lifligt pirrende kor.
Fra CDen Rasmus Nøhr fra Copenhagen Records.
Vesterbro står stille  
Der er masser af dansante rytmer i dette øjebliksbillede fra nattelivet på Vesterbro, der indfanger det sekund, hvor det overraskende møde får både tid og rum til at stå stille.
Café Dansegulvet  
Danserytmer, blæsere og en funky bas er de bærende musikalske elementer i ”Café Dansegulvet”, der indfanger den særegne bevidsthed og berusende lykkefornemmelse af at svæve i en slags boble, hvordan omverden langsomt forsvinder, når man sammen med partneren opsluges af rytmerne og dansegulvet.
Fra CDen Rasmus Nøhr, Copenhagen Records, 27.sep. 2004
Pizzabud  
Den jazzmusikalske arv fra faderen genfindes i ”Det Glade Pizzabud” et regelret troubadour-nummer, et folkeligt kærlighedseventyr, der folder sig ud på en bund af swing-rytmer med overraskende blæser-riffs indover.
Fra CDen Rasmus Nøhr, Copenhagen Records, 27.sep. 2004
Sjælland  
Sjælland er et af de numre, der er indspillet både på Hele Rejsen og på Rasmus Nøhr albummet.
I Copenhagen Records version er det blevet et countrypræget nummer med et totalt nedskrællet akustisk akkompagnement med slideguitar, trækasse og klaver om den store hjemve, længslen efter alt det, man har savnet, derude på eventyrets overdrev.
På Grænsen...  
Den store ungdommelige udlængsel er slut, og i en serie musikalske dagbogsblade gøres boet op, og det er roen og det nære livs intensiteter, der nu opsøges. Sådan må det være, når man debuterer som 28-årig og har fået de ridser i sjælslakken, der er den uomgængelige nødvendighed for den modne sangskriver. Det er denne erfaring som behandles i På Grænsen Til Intet, den altfortærende angst ved pludselig at blive konfronteret med tomheden, intetheden, som udløser længslen efter det enkle livs glæder....Fra CDen Rasmus Nøhr, Copenhagen Records, 27.sep. 2004
Maria Fra Amerika  
Ny indspilning fra CDen Rasmus Nøhr fra Copenhagen Records.
Musikalsk trækkes der på de store traditioner og barndommens swing-jazz i ”Maria Fra Amerika” et portræt af pigen, der altid lige smutter og kun efterlader sig følelsen af forladthed, men hvor det hele punkteres af et humoristisk Ole Erling orgel og munter scat song...
min lille arkitekt  
oldschool swing fra en vesterbro-kvist.
"Min Lille Arkitekt" er bygget op over en rytmisk swingbetonet klassisk popmelodi. Det er drømme om en gang at kunne vende det traditionelle forhold mellem kunstner og muse på hovedet. Drømmen om at selv at være musen, at møde arkitektpigen, der tegner det nye samlivs lykkelige bolig.
Fra CDen Rasmus Nøhr fra Copenhagen Records.
pressefoto02.jpg  
Har du brug for Trykkeklart billedmateriale er her endnu et par PDF-filer. Download pressefoto02.exe (2,07MB) eller PresseMagasin03.exe (8,6MB), som er i farver.
(Begge er selvudpakkende ZIP-filer). Skal du ikke ligefrem Trykke billedet, så nøjs med pressefoto02.jpg og presseMagasin03.jpg udgaverne.
Fotos: Bo Dalsgaard
Pressefoto01.jpg  
Har du brug for Trykkeklart billedmateriale er her et par PDF-filer. Download pressefoto01.exe (2,6 MB) eller democover.exe (605 KB).
(Begge er selvudpakkende ZIP-filer).
Skal du ikke ligefrem Trykke billedet, så nøjs med pressefoto01.jpg og democover.gif udgaverne.
Fotos: Bo Dalsgaard
Sjælland  
CDen Hele Rejsen blev til i 2003 som ét af Gustavs (Verdensmester i Poker 2003) mange gamblerprojekter. Gustav var ikke tilfreds med indspilningen, han havde en anden forestilling om hvordan det skulle have lydt (Det var vist for meget Kunst med stort K, tror jeg Ulla). Dehners bud på en pladekontrakt om det færdige produkt, krævede højere indsats, så Gustav smed kortene, skrev gamblet på tabskontoen, og trak sig ud af spillet.
Derfor fås Hele Rejsen ikke i butikkerne, og er i det hele taget kun fremstillet i ganske få eksemplarer.

Sangen Sjælland er skrevet under et Højskoleophold i Jylland, kort efter at Rasmus vendte gamblerlivet i USA ryggen.
SU blues  
I denne lille ørehænger trækker Rasmus sig selv op ved hårene i sin allermest slummede periode. Han drømmer sig til en lidelsesfælle (hans fladeste ven).
Men at det er bedre at fryse på landevejen, end at blive her og surmule, er en konstatering der kan følges op med handling. Og i det virkelige liv tager Rasmus faktisk guitaren på nakken og blaffer til Sydfrankrig og gademusikfestival uden en krone på lommen. (fra Hele Rejsen)
Ophavsretsloven  
Læs på KODA's hjemmeside, hvad man må og ikke må.
Michael spurgte om det var lovligt at optage livekoncerten fra radioen. Når jeg læser §12, får jeg det til, at det må man godt, men kun til sin egen husstand....men læs det hellere selv, for det er kancellisprog, og det 'Er ikke lige min stil'.